Falkejagt i Danmark

Falkejagt i Danmark.
Det startede med en ugle. Mit møde med en Afrikansk kæmpeugle var en afgørende oplevelse.
Det var i slutningen af august i år, at jeg fik chancen for at hilse på uglen, mens den sad på min venstre arm og kiggede mig direkte ind i øjnene.
Det gennemtrængende blik glemmer jeg aldrig, og det kickstartede med det sammen en gammel hengemt drøm om at være i tæt kontakt med rovfugle, om ikke andet så blot for en dag.

En måned efter stod jeg i Silkeborg Ørnereservat, Rovfugleshow og Bisonfarm, klar og parat til prøve at være falkonér for en dag. Eller rettere: at opleve samarbejdet med den 8 årige Nordamerikanske Harris Hawk – høgen der fuldkommen naturligt og ivrigt accepterede mig som sin ledsager, på denne torsdag formiddag i slutningen af september, ud i det kuperede og frodige terræn for at jage føden.

Sinnet bliver introduceret til en Harris Hawk på Silkeborg Ørnereservat. Foto Alexandar SøndergaardSammen med stedets ejer, Falkoner Flemming Sanggaard, gennemgik vi en hurtig vejledning i kunsten at være sammen med rovfugle. En kunst, der er flere tusinde år gammel og som stadig lever i bedste velgående som jagtform i det nordlige Kina og i Mongoliet, hvor indfødte stammer jager med ørne; Golden Eagles, gerne fra hesteryg. En jagtkunst som er optaget på UNESCOs liste over bevaringsværdige traditioner.

Min livslange interesse for etniske folkeslag som de Nordamerikanske indianere og deres Siberiske forfædre, har underholdt mig i mange gode timer med deres helt igennem eminente omgang med dyr i al almindelighed, så vejen til rovfuglene og falkonerjagt lå derfor lige for højrebenet, da muligheden bød sig på hjemmebane, her i Danmark.

Falkejagten er på vej tilbage i Danmark. Falkejagt er en dansk kulturarv og jagt med falke kan dateres 4000 år tilbage til de asiatiske stepper og videre til de arabiske lande. I Norden kan den bæredygtige jagtform dateres til år 400. Dengang gik man ikke på jagt med rovfugle, fordi man syntes, at de var smukke. Det startede fordi det var en effektiv måde at opretholde livet. Danmarks regering og støttepartiet Dansk Folkeparti har vedtaget at genindføre falkejagt i Danmark i 2018

Falkoner Flemming Sanggaard, Silkeborg Ørnereservat. Foto Alexandar SøndergaardRovfuglen er chefen
”Falkemanden”, lød det i telefonen, fra Silkeborg Ørnereservat, der er et af de få steder i Danmark, hvor man se en falkoner flyve med falke. Flemming Sanggaard er falkoner og formand for Dansk Falkoner Klub. Det første indtryk af Flemming kunne være en ranger i Rocky Mountains. For 10 år siden skabte han Silkeborg Ørnereservat. Jeg aftalte at møde ham en dag i September.

”Som falkoner er det allervigtigste, at man gør sig klart, at man aldrig bliver chefen” fortæller Flemming. ”Det er altid rovfuglen, der bestemmer”.

-Du kender dine fugle og de kender dig. Hvordan vil høgen reagere overfor mig?

”Det ved kun fuglen, for det er den, der er chefen. Den fugl vi skal ud flyve med i dag, er en Harris Hawk på 8 år. Jeg har tilbragt i hundredvis af timer sammen med den, men den har alligevel ikke flere følelser overfor mig, end den har for dig. Den er 100 % ligeglad med os begge to og er kun sammen med os, fordi den kan se fordelene i det. Og man kan ikke bare sulte en rovfugl til at lystre. Ved sult så mister den tilliden til falkoneren og går så hellere selv på jagt. Men samtidig skal den have lyst til at spise, for ellers gider den ikke at jage. Så på den måde minder den om vi mennesker” smiler Flemming.

”Hvis ikke den får noget ud af det, så har vi ingen fugl. Så det eneste du og jeg skal overbevise den om er, at det er nemmere at være sammen med os end at være sig selv. Det er meget anderledes at træne rovfugle, end det er at træne f.eks. en hund som ofte har et pleasergen. Den vil gerne gøre meget, for at gøre flokføreren glad. Sådan bliver det aldrig med en rovfugl. Derudover så flyver en rovfugl ikke mere, end der er nødvendigt. Og derfor er rovfugle nogle af de mest velegnede fugle overhovedet at holde i fangenskab. For hvis man bare giver dem alt det, de kan æde, så er de af natur stillesiddende og har ikke meget flyvelyst. Men en unaturligt fed rovfugl er ikke en sund rovfugl, så derfor kræver jeg af mine fugle, at de skal arbejde for føden. Til gengæld er de sikret aldrig at gå sultne til nattero. Hvilket ellers ofte er tilfældet for mange vilde rovfugle”.

Faktaboks 1: Falkejagt er den mest bæredygtige jagtform. Der er ingen støj, ingen forurening, og der er ikke nogen anskydninger. Det der gør forskellen er, at rovfuglene er meget bedre til at udvælge det rigtige bytte og til at selektere i vildtbestanden, end jægeren selv er. Når en jæger går på jagt med sit jagtgevær, og der ryger en flok agerhøns op, så er det to helt tilfældige fugle der bliver skudt, hvorimod rovfuglen altid udvælger sig den svageste og tager den. Derfor er den med til at holde vildtbestanden sund på samme måde, som ulven er bedre til at selektere i kronvildtbestanden end mennesket er. Jægeren vil helst skyde den med det største gevir, men ulven vil gerne fange den, der er nemmest at tage, og det er som regel en af de gamle hinder eller en kalv.
Sinnet Tiwaz er falkoner for en dag på Silkeborg Ørnereservat. Foto: Alexandar Søndergaard
Sinnet Tiwaz er falkoner for en dag på Silkeborg Ørnereservat. Foto: Alexandar Søndergaard

Om dagens falkoner
Lad mig kort ridse op, hvem og hvad jeg er som menneske, inden du læser videre på denne artikel om min dag som falkoner i det jyske. Jeg er et udpræget sansemenneske, der elsker kommunikation med både dyr og mennesker, men kun hvis det byder på indhold og dybde.
Jeg hader overfladisk chit-chats, maskespil og forstillelse og opholder mig derfor hellere sammen med småbørn og dyr, end med mennesker, der ikke har noget på hjertet, eller blot er ude efter overfladisk underholdning. Således en kort beskrivelse af min subjektive indfaldsvinkel, og nu til min personlige oplevelse af samværet med en høgefugl på jagt.

En amerikansk Harris Hawk. Silkeborg Ørnereservat. Foto Alexandar SøndergaardI dag er det min opgave som falkoner at overbevise fuglen om, at det er godt at være sammen med mig. Derfor begynder den at få føde på handsken, og finder ud af, at det er et godt sted at være, for jeg gør den ikke noget. Tværtimod er den sikker på, at komme nemt til mad. Hvis en duehøg ude i naturen slår en hare, så kan den æde lidt af hovedet og lidt af ryggen. Men så kan den ikke æde mere og sætter sig op i et træ for at fordøje. Bagefter kommer der ravne, krager og skader og stjæler resten. Det vil sige, at den næste dag må på jagt igen, for der er ingen mad. Der kan også komme dage, hvor den ikke fanger noget. Men hos falkoneren er der altid kød i tasken.
Når falkoneren er på jagt med sin fugl og ingenting fanger, så får fuglen stadig noget at spise. Og de dage, hvor den fanger en hare eller en kanin, så laver falkoneren en byttehandel med fuglen. Så får den et dejligt stykke kød, og falkoneren får haren af den. Bagefter går de ud for at se, om de kan fange en ny hare.


Det hedder falkejagt uanset om man går på jagt med en falk eller som i dette tilfælde med en høg

The Moment of Truth
Jeg får læderhandsken på og går ud for og tage imod høgen. Man tror som menneske ofte at det os, der bestemmer, men her står jeg og skal tage imod en fugl, som er helt sin egen. En rovfugl som vores forfædre tusinde år tilbage i tiden har brugt til at gå på jagt. Når vikingen f.eks. gik på buejagt, var det ikke sikkert, at han fik ram på den hare, der lige løb forbi, og som skulle sikre at hans familie ikke gik sultne i seng. Men når han gik på jagt med sin falk, fik den i 9 ud af 10 tilfælde fat på byttet. Derfor kunne én veltrænet duehøg i vikingetiden holde 20 personer med kød, så den var meget værdsat og vigtig for opretholdelsen af livet.

Dette øjeblik har jeg ventet på hele mit voksne liv. Jeg har rejst meget blandt nordamerikanske indianere, og jeg har været meget sammen med canadiske hestefolk, men det her er noget andet. Jeg står bogstavelig talt og venter på historiens vingesus. Et vingesus, der har sikret, at mennesker overlevede i over 4000 år.

Lyden af en låge der bliver åbnet, får mig tilbage til nutiden. Jeg hører lyden af vingeslag og ser fuglen i luften. Den styrer direkte hen imod mig og sætter sig på min læderhandske. Mr. Harris Høg og jeg var dus med det samme. Fra det øjeblik han kom flyvende hen over hustaget og i én eneste og meget nøjagtig glidende bevægelse sigtede efter min arm, som han landede på med allerstørste selvfølge. Der er noget ganske specielt ved rovfugle. Deres udstråling er rolig, stærk og virker velovervejet, helt i modsætning til andre type fugle. Jeg er ved ikke, om det var kærlighed ved første øjeblik, for der lå et stykke kød på min handske. Måske et billigt point, men mad kan sikre venskaber”.

Sinnet Tiwaz er falkoner for en dag på Silkeborg Ørnereservat. Foto Alexandar Søndergaard

Med høgen på armen gik jeg sammen med Flemming Sanggaard på jagt i det kuperede og bakkede terræn, hvor mr. Harris blev sendt af sted på jagt, for derefter at vende tilbage til mig, falkoneren. Sammen med falkoneren er det een lang rejse af successer. Hver eneste gang jeg sætter et stykke kød på handsken, så kommer den, og hver eneste gang ser den det som en jagtsucces. For i naturen er der masser af dage, hvor den ingenting fanger, selvom den gør en masse forsøg.

Silkeborg Bisonfarm. Foto Alexandar Søndergaard

Jeg befandt mig i en tidslomme et vidunderligt sted i Silkeborg Ørnereservat. Oppe på bakken gik en flok bisoner og sendte mine tanker afsted til mit tidligere ophold blandt nordamerikanske indianere. Mit samarbejde med Mr. Harris var en fantastisk oplevelse, og jeg nød hvert et sekund af turen, hvor betragtningen af en høgefugls fantastiske syn og præcisionsevne i den grad var fascinerende. Men jeg måtte også kæmpe lidt om dens opmærksomhed. For når man er på jagt med en høg, handler det om bytte, mad og måltider. Og denne høg havde lyst til at spise. Så selvom den forstod at snuppe hver en luns kød, som jeg forsynede den med, havde den samtidig sin fulde opmærksomhed på de mus og frøer, som pilede rundt om os i det lange græs på jorden, kun synlige for rovfugleøjet, der ser alt, mens han med stor præcision fløj fra handske til træ, til handske osv, mens vi bevægede os rundt i det smukke naturområde.

Da høgen var mæt og tilfreds, var det tid at bevæge sig tilbage, før han bare fandt på at sætte sig hen på den nærmeste hegnspæl for at fordøje på ægte rovfuglemaner, ofte i mange timer før det går løs med fangsten af næste måltid.

Falkejagt med en Harris Hawk. Foto Alexandar Søndergaard
Sinnet Tiwaz er på falkejagt med en amerikansk Harris høg. Foto Alexandar Søndergaard

Oplevelsen
Jeg lærte meget af høgen den dag. Blandt andet noget med evnen til skærpet fokus og det, at være sin egen mester, mens man benytter sig af menneskets tilbud om fælles jagt. At jage med rovfugle er at indgå et ligeværdigt partnerskab, for rovfugle lader sig ikke dominere, eller kue, men samarbejder gerne med mennesker, hvis og når det kan betale sig.

Mødet med rovfuglene i Silkeborg Ørnereservat var enestående og spændende. Her var falke, høge, ugler og ørne af forskellige slags, som man kan opleve sammen med hele familien. Mindst lige så spændende dyr, var flokken af bisonokser, der også hører til reservatet.  Dyr, der imponerer med kraft og væsen og som synes at passe forbavsende godt ind i det midtjyske højlands varierede natur.

Min erfaring er, at alle dyr kommer med et budskab. Livet er ikke bare en tilfældig og underordnet størrelse, hvor ting bare sker. Nope! Min indre indianer har altid styrket mig i denne overbevisning, så mødet med Mr. Harris Hawk blev til et budskab, der gik dybere end som så. Og det deler jeg gerne ud af, i håb om at kunne bidrage med lidt åndelighed til den materielle oplevelse. Så her er, hvad høgens budskab var til mig:

Se, lyt med hjertet og lær! Snart er jeg her og snart er jeg der…
Jeg kan svæve, jeg kan sigte og lande på alt som jeg har kært.
Men tag aldrig fejl, jeg stiler kun efter det som er,
her og nu som gavner mig og min indre sult.
Min kraft er givet, men altid i balance,
frem og tilbage, op og ned,
de 4 retninger er min alliance.

Jeg elsker de høje luftlag for den tynde luft
og den ringe modstand.
Men tag ikke fejl,  jeg dykker gerne som en pil af sted på togt,
til en blodig sejr af de musekroppe og tudseben jeg endeligt ejer.

Fra oven jeg verden betragter,
mens jeg forbinder mit syn med jordens magter,
vertikalt og horisontalt,
livet mestres af klarsynets modsatrettede ankre.

 Mit perspektiv, dit hvis du forstår….
livet er en kunstform, af divergerende åndedræt,
mit er dit, om du vil.
Det eneste det kræver er, at du siger ja til din indre mester
og det personlige lederskab siger til.”
Sinnet Tiwaz er falkoner for en dag på Silkeborg Ørnereservat. Foto Alexandar Søndergaard
Budskaber kommer i mange former og på mange måder. Beriget af fornyet indsigt og af høgens kraftfulde nærvær, tænkte jeg på, at der var et spørgsmål at stille. Et spørgsmål om mus….
For mens vi gik der, på jagt i det lange fugtige septembergræs, gjorde Mr. Harris Hawk mig opmærksom på De Mange Mus’ tilstedeværelse. Han så jo det, som jeg ikke gjorde, nemligt et stort flydende spisekammer bestående af mus og frøer, der bevægede sig for og bag os i slipstrømmen af mine menneskeskridt.

Således hørte jeg pludseligt mig selv spørge: “Men hvad er de mange mus’ budskab i følge høgeperspektiv, bortset fra det mest indlysende svar af alle, der selvfølgelig kom prompte: “Det er overflod, det er et festmåltid!”
Det metaforiske svar kom først efter jeg var kommet hjem sent på eftermiddagen. Da dukkede den rødbrune høgefugl på på min indre nethinde og sagde således tavst, mens den stirrede med sit gennemborende klare blik:

Mit svar, mit budskab til dig i dette tidens øjeblik
Mus og mænd er ofte detaljens mestre, og alt er godt.
Dog kommer en dag, hvor alt for mange detaljemestre
bliver til smågnavere i flok.

Da er tiden inde til fornyet fokus
væk med alt som er blevet til ligegyldige hokuspokus.
Det er nu tid at lade ankeret til dine vinger gå.
Kom, kom eventyret kalder fra oven….
Mad, sult og mus, skal nok sørge for, at du aldrig bliver “spirituelt doven“.

Smådyr og Svævevæsner, hinandens modsætninger i den perfekte alliance,
se det, mærk det, forstå det
og du vil aldrig mere miste din balance.”

Falkoner Flemming Sanggaard med en russisk ørn. Foto Alexandar Søndergaard

Falkoner Flemming Sanggaard fra Silkeborg Ørnereservat med en russisk ørn. Foto Alexandar Søndergaard
En russisk ørn på Silkeborg Ørnereservar. Foto Alexandar Søndergaard
Faktaboks 2: Flemming Sanggaard er falkoner og formand for Dansk Falkoner Klub. Han har opbygget Silkeborg Ørnereservat og driver det nu på 10. år. Silkeborg Ørnereservat har 6 høge, 5 falke, 4 ørne, en del ugler, dådyr og bisonokser. Rovfugle i fangenskab har et bedre og længere liv end i naturen. Gennemsnitalderen for en duehøg i naturen er meget lav, hvorimod en falkoners høg kan forvente at få et langt liv. Hvis en tårnfalk er nærsynet, så bliver den ikke ret gammel og bliver ret hurtigt sorteret fra. Mange vilde rovfugle overlever ikke den første vinter og dør på grund af fjender og trafik. Det er kun de stærkeste, og de bedste gener der overlever. Derfor er naturen sund. En duehøg i fangenskab kan forvente at blive 20 år gammel. Havørne bliver 40 år.

Tak til Flemming Sanggaard fra Silkeborg Ørneservat, fordi jeg fik lov til at være falkoner for en dag sammen med Mr. Harris Hawk.

Sinnet Tiwaz er billedkunstner, foredragsholder og klummeskribent for rezonanz.dk
Oplevelse og tekst: Sinnet Tiwaz
Foto: Alexandar Søndergaard

Miljørent, erhvervsrengøring på et højt niveau

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.