Vegansk Cafe i Århus grundlagt i regnskoven

Vegansk cafe er grundlagt i regnskoven i Ecuador, hvor tre danske kvinder mødtes uden at vide, at de senere skulle skabe Mikuna, den første veganske cafe i Århus.

Line Damgaard, Cafe Mikuna i Århus. PR FotoLine Damgaard, en af de tre ejere: ”I 2000 rejste jeg ud som frivillig, for at arbejde med truede dyr i regnskoven i Ecuador, og der mødte jeg Mette og Sigrid. Det var en fantastisk oplevelse af noget, jeg aldrig havde set eller prøvet før. Men når man rejser ud, især for store organisationer, og betaler for det, så er det mere oplevelsen, det går på. Der er ikke så meget brug for én. Men i anden omgang var det bare os tre, der havde købt en flybillet og var taget derud igen. Og når man tager derud på egen hånd, så er det virkelig ”hands on” fra dag 1. Det var i 2004”.

-Hvad var det, der drev dig?

”På det tidspunkt var jeg hverken vegetar eller ikke veganer. Jeg er vokset op i en familie, hvor især min mor er meget glad for dyr. Da jeg var færdig med gymnasiet, prøvede jeg at finde ud af, hvad mit sabbatår skulle bruges til.  Hvad kunne give mening i forhold til at få en dannelsesrejse?”

Kæledyr som håndtaske
”I en rejseguide, med en alternativ guide til hvad man kan lave som ung ude i verden, var Ecuador nævnt; et lille land med både regnskove og bjerge. Derfor endte jeg derude.  Sammenlagt har jeg vel været 2½ år det samme sted, og det var fantastisk. Det er et lille center, der får dyr ind, som er ulovlige at handle med. Det kan være et kæledyr, der f.eks. er blevet konfiskeret i lufthavnen. Folk har et hensynsløst og egoistisk forhold til dyr. Det gælder kun om at få opfyldt deres egne behov. Mange af de mennesker, der køber sådan et dyr, har i virkeligheden bare brug for en prestigefyldt og dyr håndtaske. Det er vanvittigt med den handel der foregår. Meget af det skulle have været sendt til USA; fugle, kattedyr og aber. Kun fordi folk vil have et sjovt og eksotisk kæledyr. Det kunne jeg slet ikke acceptere”.

-Var det grunden til, at du blev veganer?

”Det var grunden til, at jeg blev veganer. Sigrid, som jeg mødte ude i regnskoven var allerede veganer. Hun har været det, siden hun var 15. I dag er vi alle sammen i midten af 30erne, så Sigrid har efterhånden været veganer længere, end hun har været noget andet”.

”Da jeg tog derud syntes jeg selv, at jeg var en stor dyreelsker, og ville gerne gøre alt hvad jeg kunne af gode ting for dyrene. Og så mødte jeg en veganer, Sigrid, der fandt det temmelig absurd at tage om på den anden side af jordkloden og bruge årevis på at gøre en masse godt for regnskovens dyr og så i samme moment spise nogle andre dyr. Desuden har opdræt af dyr til fødevarer en kæmpe effekt på regnskoven. Det kunne hun slet ikke få til at hænge samen.
I starten syntes jeg, at det var helt åndsvagt. Men jeg kunne ikke slippe tanken og begyndte at læse om det, så film og gjorde hvad jeg kunne, for at finde ud af, om hun havde ret. Og jeg kom frem til, at det havde hun. Derefter blev jeg veganer. Det er sådan historien er, det var sådan, at vi mødte hinanden. Mikuna startede vi 10 år efter”.

Hvorfor ikke starte en cafe?
”Vi havde på det tidspunkt alle tre kendt hinanden i 10 år, var blevet venner og Mette syntes at vores mad var spændende og havde en ide om at starte et lille Take-Away spisested i Århus og spurgte os, om vi kunne godt lide ideen. Den oprindelige plan var at starte et helt almindeligt spisested i Århus, men det er svært at skille sig ud i et marked, hvor cafeer, der minder om hinanden, skiftes til at åbne og lukke. Og efter at have stiftet bekendtskab med vores veganermad tænkte hun: Hvorfor ikke starte en cafe med veganermad, for det havde Århus ikke haft før”.
Mikuna åbnede d. 14. april 2014”.

Mexiburger, Fooledpårk, Byburger og Burger'n fra Cafe Mikuna i Århus

Madaktivisme
– Det kan være svært at være den første. Skulle Århus vende sig en kødløs cafe?

”Nu skal man ikke tage fejl af kvindelig intuition” kommer det temmelig hurtigt fra Line. Men i øvrigt tror jeg, at vi havde tiden med os, for vi havde succes med det samme. Vi var ret overvældede”.

”Når man starter noget nyt vil man gerne være dækket ind, men det er svært at lave statistik på, hvor mange vegetarer og veganere, der er i Århus. Er der overhovedet nok til et kundegrundlag? Vil andre mennesker, som ikke er veganere kommer her, eller vil de synes, at det ikke har noget med dem at gøre? Det var nogle af de overvejelser som vi havde. Men alle de overvejelser har vi prøvet at holde helt ude. Cafe Mikuna er stille og rolig madaktivisme, hvis man kan kalde det det. Vi serverer god mad, det skal smage godt, og der skal ikke være – og er ikke – noget pres.
Vores kundekreds vokser hele tiden, og det er dejligt, at folk tager deres venner og familie med herind. Og når de har smagt det og tænker: ”Hold da op, var der ikke kød i den burger? Den smagte simpelthen så godt”. Så kommer de tilbage med deres venner og familie, som også skal smage det, og på den måde udvider vi kundekredsen organisk”.

”Vi vil gerne møde vores kunder hvor de er og stille og rolig forklarer dem filosofien uden at være pågående. Man skal ikke missionere. Det er der ikke nogen der gider, især ikke når man skal ud og spise. Så er man altså ikke opsat på, at man både skal betale for det man får, og samtidig også lige skal have lidt dårlig samvittighed med i tasken”.

Stop spild af madLæs også om restaurant i Amsterdam,
der laver gourmetmad af mad,
der skulle have smidt ud.  

Bønner, linser og kikærter
”Fra starten har vores filosofi været, at vores mad ikke skulle være ”sådan noget med bønner, linser og kikærter”.
Ikke fordi det fejler noget, men vi besluttede os for, at vi ikke skal have de traditionelle ting, som man altid får. Ingen falafler og ingen linser. Det skulle være noget helt andet. Og så skal vi øvrigt have smørrebrød på igen. Det har vi ikke haft i lang tid. Traditionelt dansk smørrebrød.

-Du overrasker. Hvordan laver I traditionelt dansk smørrebrød på vegansk?

”Vi laver både hønsefri salt og skinkefri salat, vi har burgere, sandwich og meget andet. Nogle af vores kunder kan godt blive lidt provokeret af, at vores mad hedder noget, som minder dem om noget de kender. Og det kan godt skabe lidt debat på cafeen. Men det er egentlig bare for nemheds skyld. En sandwich er jo bare noget mad, der er lagt sammen og længere behøver det ikke at være. Vi har bare fundet på navne til noget af det, og det gør vi med alt muligt andet også. Det er jo heller ikke fordi en traditionel svinepølse ligner en gris. Det er bare råvarer, der er forarbejdet”

”Og så har vi altid dagens kage. Den er i øvrigt årsag til mange spørgsmål, for der er mange der spørger, hvordan kager kan smage så godt uden sukker. Men der ER sukker i. Det er vegansk, men vores kager er ikke uden sukker, ikke uden fedt eller uden alt muligt andet”.

-Så I er altså ikke fedtforskrækkede?

”Nej overhovedet ikke. Som jeg sagde lige før, så er vi hverken frelste eller religiøse hvad mad angår. Det er helt almindelig god mad, der skal smage godt. De eneste kriterier vi har er, at maden skal være vegansk. Det er det, som vi går ud fra”.


“Cafe Mikuna er 80% økologisk. Visse soyaprodukter kan stadig ikke fås økologisk, men vi bager selv alt vores brød, og gær, mel og grøntsager er økologiske”

Byburger med Åst. Cafe Mikuna i Århus. PR foto-Bruger I smør?

Nej, for det kommer fra et dyr, så det gør vi naturligvis ikke. Vi bruger et dansk produkt, der er økologisk”.

”Jeg SKAL have kød hver dag”
-Er I fundamentalister?

”Det har du været inde på før, og det er sådan et modeord i øjeblikket, men på en måde er vi jo. For vi kunne jo aldrig finde på at spise kød eller æg”.

-Hvorfor ikke, det smager jo godt?

”Ja, det gør det. Og det er også derfor, at vores mad minder så meget, om det mad man kender. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide smagen af kød, og jeg er vokset op i en familie med grillbakker og meget lidt omtanke for, hvad man spiste. Men nu har jeg læst og studeret så meget om veganermad, at jeg føler at præmissen for ikke at spise kød er så enkel. Og den er der ikke ret mange, der er uenig i, hvis man bare siger: Jeg ønsker ikke at gøre skade på dyr eller på jordkloden. DERFOR spiser jeg ikke dyr, for jeg føler, at det er noget af det, der i hvert fald gør skade på rigtig mange dyr og som i den grad også belaster vores miljø. Så når man tager selve processen, så har jeg svært ved at se, at der er noget som helst positivt ved at spise kød”.

-Er det ikke en ensom kamp? Mennesket har jo i millioner år levet af kød?.

”Rigtigt, men der var også brug for det på en anden måde, end der er i dag”

-Vi er enige om, at der finder en voldsom overproduktion sted. Men der er jo også dyr, som har det godt, som bliver slagtet på en ordentlig måde, og som man så kan spise med velbehag.

”Der er mange ting, som vi igennem tiderne har tænkt, at vi gjorde godt, og som vi så på et eller andet tidspunkt er kommet i tanke om, at vi måske godt kunne gøres anderledes. Måden vi i mange år har behandlet dyrene på, er ikke særlig etisk, og der er kommet en helt anden holdning til dyrevelfærd. Der sker meget på den front lige nu, og det udvikler sig hele tiden. Jeg tror ikke, at hele verden bliver veganere. Det vil jeg personligt rigtig gerne have, men det er ikke realistisk. Men jeg er overbevist om, at når vi i Cafe Mikuna viser, at der er andre måder at spise på, og hvordan man kan skære ned på sit forbrug af kød, så er det med til at påvirke folks holdning til, hvad man kan spise.”.

”Desuden har jeg svært ved at forstå de mennesker der siger, at de SKAL have kød hver dag og måske endda flere gange om dagen. Dem er der foruroligende mange af. Personligt synes jeg, at det er et overforbrug, som bare er en dårlig vane. I gamle dage havde man en grøddag, en dag med fisk, måske en suppedag og en køddag. Man spiste mere varieret. Det mangler jeg i dag”.

”Selv om vi er helt afslappede, og der aldrig er løftede pegefingre inde hos os, så er det meget sjovt at vise, at vi er et helt almindeligt Take-Away sted, hvor du kan få alle de ”snaskede ting”, du har lyst til. Men det er bare uden kød og æg og alle de ting der gør, at dyr skal lide, for at vi kan blive mætte. Og det viser for mig, at hvis man virkelig vil, og sætter sig ind i det, så er alt det andet kun en vane.
Det er også sjovt at se vores kunders reaktion, for folk undrer sig over det: ”Hvordan er det her lavet, og hvordan gør I og hvordan laver I mayonnaise, når I ikke bruger æg?”.
Men det er vores hemmelighed”.

-Hvor lang tid har det taget at skabe det koncept og tilegne jer den viden, som I nu har succes med?

”Det har taget meget lang tid at udvikle. Sigrid og jeg har været veganere i mange år, været vilde med det, og interesseret os for mad i ligeså mange år. Jeg elsker at lave mad og spise mad for den sags skyld, så på den måde havde vi allerede udviklet en del ting i starten. Men vi fortsætter hele tiden med at udvikle nye retter og er meget passionerede omkring det. Heldigvis alle tre”.

Line Damgaard, Cafe Mikuna Århus. PR Foto
Mette Pedersen, Cafe Mikuna I Århus. PR Foto
Sigrid Barfod, Cafe Mikuna i Århus. PR Foto
Line Damgaard, Mette Pedersen og Sigrid Barfod fra Cafe Mikuna i Århus

Løvpostej – en udfordring
”På et tidspunkt gik det op for Mette, at hun savnede leverpostej. Den helt traditionelle gammeldags leverpostej.  Det var udforingen, for hvordan gør man så det, hvordan kommer man ind til, hvad det egentlig er det smager af? For det er nok ikke sandsynligt, at det er smagen af lever man nyder, når man spiser leverpostej. Så vi tænkte meget over, hvordan kommer man så tæt på som muligt, uden at det bliver en melet bønnepostej. Derfor har vi udviklet en postej, som er lavet på Quinoasvampe, som er tørret og får en helt særlig struktur. Når vi forarbejder det på vores måde, og vi laver en løvpostej med det, så er man så tæt på, som vi føler at man kan komme”

-Kalder i den leverpostej?

”Vi kalder det løvpostej, for vi er i Jylland. Så det er LØVpostej. Løv er jo også en form for plante, så vi prøver altid at lege lidt med ord og natur”.

-Er det fordi at I ikke tør kalde det svampepostej?

”Vi ønsker ikke at blive sat i bås. Der er som sagt ikke noget galt med bønner, svampe og linser. Vi bruger det selv meget, men det har fået en særlig klang i vores branche. Og hvis vi kalder det for svampepostej, ”så skal jeg i hvert fald ikke have noget”. Det er sådan, at det fungerer, uanset om vi kan lide det eller ej. Men hvis vi kalder det ”Løvpostej”, så har det en klang af bøgeblade og løv. Og hvis vi kalder det svampepostej, så kan vi hurtigt ryge ned i samme tema som bønner-linser-kikærter-lidt-kedeligt-mad, der bekræfter folks fordomme om, at veganermad er gråt og kedeligt. Og det er det langtfra”.

-Man kunne også bare kalde det for postej

”Det er ren serviceoplysning. Vi vil gerne signalere direkte, at folk skal vide, hvad det er de køber. Og hvis vores kunder ikke kan lide traditionel leverpostej, så bryder de sig heller ikke om den her. Vi krydrer den, den bliver bagt, og der bliver lavet en opbagt sovs. Det gør den sgu ret meget leverpostejagtig”.

ChiliSinCarne fra cafe Mikuna i Århus

Mr. Fitness er veganer
-Jeg har indtryk af, at mange veganere er en smule frelste. De prøver, måske lidt skjult, på at overbevise mig om det helt rigtige i kun at spise vegansk, hvilket ikke lykkedes. Jeg synes desuden, at mange virker kraftløse, energiforladte og matte i huden. De virker usunde.

”Det har jeg aldrig tænkt over og jeg synes, at det er noget sludder. Jeg har faktisk lige set en ung fyr i USA, der voksede op som vegetar og er blevet veganer for 5 år siden. Han har lige vundet en Mr. Fitnesskonkurrence og han ligner jo fandeme jeg ved ikke hvad. Han har vist aldrig fået kød i hele sit liv. Men det er selvfølgelig spørgsmålet om, at man gør det der skal til, om man spiser varieret nok. Vi tre Mikunaer er meget forskellige i udseende. Jeg er vist det man på jysk kalder en sund dame, og det er fortsat med de sidste 8 år. Min tanke var, at det nok var et plus, når jeg bliver veganer, for så ville kiloene rasler bare af mig. Men det er sgu ikke rigtig tilfældet….” griner Line.

-Det var vel heller ikke derfor, at du blev veganer?

Nej, det var det ikke, men det kunne måske have være en lille sidebonus. Så det er vist svar på dit spørgsmål. Veganere behøver ikke at se anæmiske ud”

”Vi har nogle store og stærke drenge, som kommer inde hos os, og som også er veganere. Og vi har overvejet, om vi skal få dem til at smide trøjerne, få taget nogle billeder til en slags bodybuildervæg bagest i lokalet, så folk kan se hvor forskellige vores kunder er. Så kan man ved selvsyn se, at de er ca. lige så blandet, som alle mulige andre mennesker”.

”Men når du mener, at veganere prøver at overbevise andre, så kan godt genkende det fra mig selv. Da jeg begyndte med at se film, læse bøger, gå på nettet og finde al den information jeg kunne, så skete der pludselig et eller andet, hvor jeg tænkte: ”WOW, det her synes jeg virkelig er forkert. Det skal jeg lige have fortalt min mor og far og mine venner. Så forstår de det også, og så bliver de veganere”. Når man så begejstret begynder at fortælle folk det, så er den reaktion man ofte får: ”Ja, det ved jeg godt, men det er også besværligt, og skal jeg så til at læse ingredienslister i Brugsen? Arrrgh, og hvad så med juleaften og fødselsdage… Så bliver man lidt skuffet, fordi man selv har haft en kæmpe ahaoplevelse af, at det er forkert at spise kød, og at det har jeg ikke lyst til at være med til. Men det er jo forskelligt hvordan det rammer folk. Mange opfatter det som en prædiken, når veganere begejstret fortæller om deres madpassion”.

Det er også min jordklode
-Forleden læste jeg en kronik, hvor en kvinde skrev, at hun var så træt af veganere der missionerede. Hvis hun havde lyst til at spise en bøf, så gjorde hun det, og det var der ikke nogen, der skulle blande sig i.  Hun var træt af hele tiden at blive mindet om, at hun skulle få dårlig samvittighed, og få at vide hvad hun måtte og ikke måtte, at det skadede dyrene, og det er synd for dem. Hendes holdning var: ”Ti nu stillle og hold jeres veganske mad i fred, så skal jeg nok spise min mad uden at blande mig i jeres”.

”Jeg har også læst den, men det er svært for os som veganere at se, at det er hendes helt frie vilje. For lige meget hvad man synes om køer og dyr i det hele taget, så er de væsener, der har følelser. Man kan ikke slet sige, at jeg udøver min frie vilje, når der er nogen andre der dør”.

”Man vil jo gerne påstå, at det er ens eget valg, men jeg spiser ikke KUN vegansk, fordi jeg synes at det er synd for en gris. Jeg gør det også, fordi jeg kan se hvilken effekt overforbruget af kød har på jordkloden. Det er jo også min jordklode”.

Sandwiches fra Cafe Mikuna i Århus
-Er vi ikke ude i fundamentalismen igen? Det er ikke dyrene, der har en skadelig effekt på jordkloden. Det er menneskers overforbrug, grådighed og griskhed. Der har været dyr på kloden altid, og de er gået i perfekt symbiose med naturen. Det er i virkeligheden mennesket, der er det store skadedyr i den her sammenhæng.

”Tit, når man har den her snak, så begynder folk at tale om, ”at min morfar havde en gård, hvor han kendte alle navnene på køerne”. Men det er bare ikke det du køber. Det er ikke det du spiser. Det kan godt være, at der er nogle få mennesker, der tænker over det, og det er også muligt du gør det. Men langt de fleste, der siger sådan til mig, har fyldt deres køleskab op med K-salat og 3-stjernet spegepølse. Landbruget har været alt for gode til at markedsføre sig og har en meget stærk lobbyvirksomhed. Da jeg selv var barn og levede på landet, var der køer over det hele. Det ser man næsten aldrig mere. Landbruget er blevet overreguleret, og der er næsten heller ingen bier, sommerfugle og insekter tilbage”.


”Lige nu har vi besøg af en fyr fra Canada, der synes at det er hel vildt, at der slet ikke er noget vild natur i Danmark. Der er grønt og der er marker, men der er ikke noget vild natur”.

Selvbestaltede ernæringseksperter
– Er du blevet sundere, efter at du er blevet veganer?

”Helt ærligt, det tror jeg faktisk ikke, men jeg ved det ikke. Men når man er veganer, så møder man forbavsende mange selvbestaltede ernæringseksperter, der stiller bekymrende og sikkert velmenende spørgsmål som: ”Får du nu nok af det, og får du nok af det der, og er der ikke noget du mangler?”

”Det eneste vi som veganere skal tænke på er B12 vitamin. Det er veganernes akilleshæl.
Som veganer kan man ikke få B12 naturligt. Det er fordi at vores produktionsmetoder er blevet så rene. Det drejer sig om en bakterie, som starter ens egen produktion i kroppen, så det kræver at du får noget, der er beskidt på en eller anden måde. Vi skal i virkeligheden have en del skidt hver dag, men vores madhygiejne er blevet for stram. Alt er i dag blevet så rent og sterilt, og der er nogle ting, som i dag ikke er i eller på grøntsager længere.
Samtidig er det blevet en mangelsygdom for mange ikke-veganere på grund af det sterile samfund, som vi lever i. Som veganer får man anbefalet at tage B12 i tabletform. Det er meget meget vigtigt, for det har indflydelse på ens nervesystem. Så det skal man have”.

Streetfood og fremtid
-Plastikkrus, plastikbestik og plastikduge? (jeg skal jo spørge)

”Nej, selvfølgelig har vi ikke det. Vores burgerbakker, vores servietter og vores papirposer er biologisk nedbrydeligt. Mikuna har også sit eget komposteringsanlæg, men det er ærgerligt, når man giver en burgerbakke, der er komposterbar, til folk der bor inde i byen. Man ved jo godt, at de ikke har en kompostbunke, så den ryger lige skraldespanden. Men i det mindste er den produceret noget mere miljøvenligt end plastik”.

-Hvad er jeres fremtidsplaner?

”Lige nu er vi landet der, hvor vi måske godt kunne tænke os at komme ind via de streetfoodmarkeder som opstår, og hvor det ikke kræver, at man finder sit eget lokale og bygger et helt køkken. Det var stort og voldsomt, da vi startede op og vi havde ingen erfaring med det. På streetfoodmarkederne er der allerede en kundekreds, man får en stand og der er nogle ting, der er sørget for. Det kunne være en god måde at prøve det af i nogle andre byer. Så vi har ansøgninger både i København, Odense og Århus. Vi tror på, at der er plads til, at vi godt kan være 2 steder i Århus”.

”Så fremtidsplanerne er at prøve at udbrede Mikuna til de andre byer, måske via streetfoodmarkederne. Og ellers må vi jo bare bide i det sure æble og komme i gang og finde nogen lokaler”.

Mikuna startede i regnskoven i Ecuador for 13 år siden, kom til Århus i 2014 og er nu på vej ud i Danmark.

Hvem: Cafe Mikuna
Hvad: Vegansk cafe
Hvor: Frederiks Allé 96, 8000 Aarhus C
Åbent: tirsdag til lørdag 12 – 20
Tlf. 28 14 75 45
Website: www.mikuna.dk

Tekst Alexandar Søndergaard, Rezonanz.dk. PR fotos. Mikuna

Miljørent, erhvervsrengøring på et højt niveau
Fotograf Alexandar Søndergaard
Sommerudsalg Galleri SinnetTiwaz

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *