Når mødre går på fejlfinding

Mødre tag dog ansvar.
At blive mor er pr. definition en åbenbaring af dimensioner. Man går fra at være et individ til at danne symbiose med et andet, nyt individ, der kræver alt af moderen i flere år. Intet nyt under solen.
Problemet er, at tidens kvinder tror på myten om, at man både kan jonglere moderskab med karriere, socialt liv og diverse interesser på samme tid.
Og så skal man naturligvis også kunne være toptunet fit og smuk på ingen tid, samtidig med at man går på barsel. Man skal jo nødig fejle!
Og man skal også kunne lave super lækre sundheds-/bæredygtige retter til resten af familien, indkasserer ros for, på no time, at kunne diske op med lækre vennemiddage osv.

Myten om mødre, socialt liv og karriere

Under diverse bogtitler, der omhandler tabuiserede (negative) følelser mellem mødre og småbørn, dukker der i øjeblikket flere nyudgivelser op.
Essensen af nybagte mødres frustrationer over at gå fra 100% selvkørende individ med styr på alle prioriteter, til at være 100% servicestation 24/7, er at Tidens Mødre føler, at de er utilstrækkelige.

Det er synd for både mødre og børn at rammevilkårene for moderskabet i dette land internaliseres så meget, at diverse mødre går på fejlfinding i deres indre univers, i stedet for at kæmpe for bedre betingelser i det ydre.

Kernefamilien lider

Det er på høje tid at punktere myten om “det superseje tidløse moderdyr”, der bare kan det hele. Oven i købet til UG kryds og slange.

Vi ved det jo godt. Man behøver egentligt bare se sig lidt omkring. Kernefamilien lider i den grad trange kår, og ender med at splintres i tusind atomer, så far og mor kan deles om børnene og de børne-frie uger til at pleje individualiteten ved siden af.

Alligevel er der forbløffende få kvinder, der stiller spørgsmålstegn ved den tidstypiske konstellation af mange krav til moderrollen.

I stedet for at sukke over manglende formåen i forhold til barnets tarv, bør man se på de vilkår man lever under.
For vi kan jo ikke det hele, uden at det går ud over trivsel og helbred på et eller andet tidspunkt.

 

Valg og fravalg i rotteræset

Dybest set handler det om valg og fravalg. Fastholder man stædigt sin uovertrufne position i rotteræset, samtidigt med at man siger ja til at blive mor, så vil det føre til frustrationer som skal ud, og som måske kommer til at gå ud over nogen – værst af alt, børnene som i sidste ende betaler en høj pris for al vores individualistiske selvrealisering, mens de vokser op i statsstøttede institutioner som tilpassede småbrikker i et kommunistisk land

Det er vores eget ansvar hvordan vi vælger at indrette os som familie og som individ. Det hjælper ikke at klynke over de selvpålagte byrder. Der er brug for et gevaldigt opgør med den samfundsindretning, der bluffer mennesker til at tro, at der skal 2- toptunede- fuldtidsarbejdende- karrieremennesker til at opretholde 1 familie med børn.

Det er lige nøjagtigt der problematikken ligger.

Konge og dronning på charterferier

Vil man bo som konge og dronning, samtidig med at man har småbørn at tage sig af, som sendes på dyr regning i institutioner fra deres allerførste leveår, for at begge forældre har frie hænder til at arbejde r…. ud af bukserne, så de kan tage på div. charterferier og udstyre poderne med alverdens ting og sager, så er det immervæk et valg man selv må tage konsekvensen af.

At pille sig i navlen og klynke over, at man ikke magter at elske sit barn, fordi man føler sig overbelastet – og med rette – er og bliver for letkøbt.

Tag dog ansvar for livet. Sig nej og stop til alle de selvpålagte krav om det perfekte liv.
Selv glansbilleder har en kedelig bagside, men den behøver ikke være så chokerende, hvis man indretter sig under forhold, som er mindre belastende for moderskabet.

~ Sinnet Tiwaz, billedkunstner, klummeskribent og art director for Rezonanz.dk  

Miljørent, Erhvervsrengøring på et højt niveau
Galleri Sinnet Tiwaz
Fotograf Alexandar Søndergaard

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *