Cannabisbehandling af kræft på privathospitalet Aros

Cannabisbehandling af kræft, sklerose og andre livstruende sygdomme er et emne, der optager læger og patienter over hele verden. Kan det bruges til at helbrede kræft, eller er det placeboeffekten, der har størst værdi?

Overlæge Carsten Rytter. Foto Alexandar Søndergaard

Overlæge Carsten Rytter har arbejdet med kræftbehandling siden 1986 og er til daglig læge på Århus Universitetshospital med cancerbehandling som speciale. Desuden er han partner i privathospitalet Aros, hvor han har patienter til rådgivning og samtale om de behandlingsforløb, de hidtil har været igennem. Han oplever at mange patienter er usikre på, om det er den rigtige behandling, de er blevet tilbudt i det traditionelle system.

Rezonanz. dk har talt med Carsten Rytter om cancer og cannabis.

-Er du ved at forlade den traditionelle kræftbehandling?

”Nej, det er jeg på ingen måde. Jeg er traditionel behandler og arbejder med strålebehandling, kemo- og immunterapi. Vi ved at halvdelen af vores patienter i forvejen tager alternativ medicin eller opsøger alternativ behandling af den ene eller den anden art. Disse behandlingsmetoder har i de allerfleste tilfælde ikke nogen skadelig effekt på den traditionelle behandling, så det har jeg ikke noget problem med. Det er jo patientens eget liv”.

”Som læge arbejder jeg altid for patienternes skyld. Vi har et lægeløfte der siger, at vi skal agere i forhold til patientens ve og vel. Og min opgave er at hjælpe patienter med kræft”.

-Men lægeløftet er vel også en forpligtelse om, at I som læger skal helbrede?

”Det er rigtigt, hvis det da er muligt”.

-Der kommer løbende informationer fra udlandet om, at cannabis har meget positive egenskaber i sygdomsbehandling.

”Ja, men der er ingen dokumentation om, at det kan helbrede – der er i det hele taget meget lidt dokumentation for effekt og bivirkninger af cannabis”.

-Det kan strålebehandling vel heller ikke?

” I dag helbreder vi, ved hjælp af strålebehandling, operation, kemo- eller immunterapi, mere end halvdelen af de patienter, der får kræft”.

”Jeg blander mig ikke i, hvad folk opsøger af alternativ behandling, for som læge har jeg ikke nogen erfaring med det, og generelt foreligger der ikke nogen dokumentation for, at det har en helbredende effekt. Man kan med et klik på nettet finde alverdens udokumenterede ting i pulverform, tabletter eller væsker. Det kan jeg som læge ikke være tilhænger af, for jeg tror ikke, at det hjælper og kan derfor ikke støtte patienterne i det”.

Et tveægget sværd
-Er det den officielle læge Carsten Rytter der taler, eller er det den private?

”Man har fra officielt hold vedtaget, at patienter lovligt kan få medicinsk cannabis på recept fra danske læger. Alternativet er at opsøge cannabis via uofficielle kanaler. Gør man det og får det sendt til hjemadressen, risikerer man at få problemer, fordi det er ulovligt.  Men det er et tveægget sværd. Med den ene hånd sender politi og toldvæsen bøder ud og konfiskerer det ulovligt importerede. Med den anden hånd giver man danske læger lov til at udskrive det, der i fagsprog hedder magistrelt fremstillet medicin. Det betyder at det er medicin, der bliver blandet på et apotek med den rette ekspertise. Det er der 2 apoteker i Danmark der kan. Det ene ligger i Glostrup og det andet i Skanderborg. Som læge kan jeg bede apotekerne om at blande medicin i det styrkeforhold, som jeg ønsker. Indtil for kort tid siden har det ikke været lovligt at gøre det med cannabis, men det er der nu åbnet op for, at vi som læger nu kan gøre.  I øjeblikket er der 80 læger i Danmark, der behandler med cannabis”.

Overlæge Carsten Rytter. Foto Alexandar Søndergaard
Overlæge Carsten Rytter arbejder med cancerbehandling på Århus Universitetshospital og er desuden partner i privathospitalet Aros, hvor han arbejder med cannabisbehandling af kræftpatienter

Cannabis kan hjælpe på kroniske smerter
”På danske kræftafdelinger har vi diskuteret, om det var noget vi skulle støtte og dermed skrive recepter ud til de patienter, vi havde i behandling. Det svingende punkt er, at der ikke er dokumentation for at det hjælper. Det er dokumenteret, at der er en vis effekt på kvalme i forbindelse med kemoterapi, når vi ikke har andre muligheder tilbage. Jeg har i få tilfælde ordineret piller med cannabis, som en sidste udvej for at hjælpe patienter mod kvalme i forbindelse med netop kemoterapi. Det samme gælder for smertebehandling; kroniske smerter, som man forgæves har forsøgt at lindre med andre mulige smertebehandlinger. I sidste ende, når alt andet er forsøgt, kan man prøve med cannabis”.


“Vi har en positiv erfaring med, at det kan hjælpe mod kvalme og smerter”.

-Der er også noget der tyder på, at sklerosepatienter har gavn af det.

”Både sklerosepatienter og spastikere kan have gavn af det; men det er ikke mit fagområde og derfor behandler jeg ikke disse patienter”.

-Kan det ikke være svært for dig at gå ind i, når du er uddannet i systemet og har brugt mange år på at blive læge?

”Der hvor jeg måske tænker anderledes, end jeg tror de fleste gør er, at jeg understreger overfor patienterne, at der er ikke evidens for, at det hjælper. Vi har en positiv erfaring med, at det kan hjælpe mod kvalme og smerter. Nogle af mine patienter fortæller, at de får det meget bedre, når de er begyndt på behandlingen her på Aros. Det kan man tro på eller lade være. Jeg tror selvfølgelig på det, når de siger det, men for at kunne arbejde videnskabeligt som læge, er jeg nødt til at læne mig op af forskningsresultater, og dem har vi ikke endnu. Der er formentligt meget placeboeffekt i behandling af patienterne”.

-Mener du det?

”Det gælder al medicin. Hvis man tror på det, så hjælper det i visse situationer. Når det drejer sig om psykofarmaka, så hjælper kalktabletter i f.eks. 20% af tilfældene. Men når jeg i min konsultation møder en patient, der har et ønske om at prøve cannabisolie og spørger mig, hvor han eller hun kan få det, så anbefaler jeg at gå til egen læge. Så svarer patienten ofte, at det har de prøvet, men lægen vil ikke udskrive det. Der er mange læger, der er meget traditionelle og det sætter patienten i en håbløs situation, for hvad skal de så gøre? Så har de ingen muligheder”.

Skal cannabis lovliggøres?
”Kræftpatienter har i mange tilfælde store smerter, taber sig i vægt og har en generel dårlig almen tilstand. Ved at behandle dem med cannabis, er der en chance for, at de får det bedre uanset hvad grunden er. Den eneste måde de legalt kan få det på er, hvis der er en læge, der hjælper dem med det. Det er derfor jeg gør det”.


“Der er et hul i lovgivningen, som bringer patienten i klemme, og det er den eneste måde, at mine patienter kan skaffe sig det på legalt”.

-Som læge mener du så, at cannabis har helbredende virkning, og at det skal lovliggøres?

”Nej, den beslutning vi har taget på vores kræftafdelinger i Danmark er jeg fuldstændig enig i, nemlig at medicinsk cannabis ikke er medicin”.

-Er det ikke ligegyldig hvad man kalder det, hvis det hjælper?

”Det kan du i teorien have ret i. Men som læger er det vores opgave, at hjælpe vores patienter til at få det bedre. På en kræftafdeling ordinerer vi medicin, hvor vi kender virkninger og bivirkninger. Men med cannabis kender vi ikke virkningerne, og vi kender ikke dosis. Vi ved ikke, hvor hyppigt de skal have behandlingerne, og vi kender slet ikke indholdet af noget af det, som folk selv skaffer hjem. Så hvis man køber det på nettet, kan det være en mærkelig koncentration, som ingen aner hvad er”.

-Hvis man følger med i meget af den information man kan finde på nettet, så er der meget der tyder på, at mange mennesker har glæde af det. Er det medicinalindustrien, der spænder ben for det?

”Nej, industrien kan selv fremstille det. Hvis det viser sig, at det har en medicinsk virkning, kan medicinalvirksomhederne begynde en produktion af piller, flydende væsker o.a. og dermed skabe en omsætning. En lille flaske cannabisolie med 10 ml koster kr. 2.000 blandet på et danske apotek, men jeg kender ikke økonomien og ved ikke, om der er forretning i det”.

-Hvorfor skal det være forbudt, det er jo bare en urt?

”Det er et helt andet spørgsmål. Hash er forbudt. Der er ikke fri cannabis i Danmark”.

-Hvordan ser du udviklingen med cannabisbehandling?

”Det er nu politisk vedtaget, at apotekerne må blande cannabisolie for os. Så kan patienterne få det lovligt med en recept fra en læge. Fra januar næste år, laver man et fireårigt forsøg med medicinsk cannabis, og det kommer til at dreje sig om nogle specifikke diagnosegrupper bl.a. sklerose og kræftpatienter i visse stadier; patienter der har meget kvalme og mange smerter. Det forsøg får man en masse viden fra. Man ønsker at registrere patienter i 4 kategorier, men det forekommer ikke som et forskningsprojekt. I så fald skal man f.eks. trække lod mellem ingen behandling og cannabis. Man kan også teste forskellige doser for at finde effekt og bivirkninger. Man kan undersøge om visse personer er mere følsomme end andre. Vi må se hvad oplægget bliver, men jeg tror ikke at det bliver brugbart. Indtil da er der et tomrum. Det er derfor at jeg, herude på privathospitalet Aros, kan gøre det jeg gør. For her fungerer jeg som privatpraktiserende speciallæge”.

-Men i systemet kan du ikke gøre det?

”Nej, og det ønsker jeg heller ikke”.

Hul i lovgivningen
-Hvorfor gør du det så herude?

”Fordi der er et hul i lovgivningen, som bringer patienten i klemme, og det er den eneste måde at mine patienter kan skaffe sig det på legalt”.

-Dit lægeløfte må være det samme på Århus Universitetshospital som her på Aros.

”Det er vigtigt at holde et fagligt niveau højt, uanset om det er på Århus Universitetshospital eller det er på Aros. Men som privatpraktiserende læge kan man få lov til at skrive recepter på cannabis legalt. Så kan man have en holdning til, om man gør det, fordi man tror på at det virker, eller om man gør det med et ønske om at hjælpe de patienter, som ellers er i bekneb. Og jeg har det rigtig skidt med en patient, der kommer ind og siger, at nu har han eller hun skaffet sig det på nettet og sidste gang blev det konfiskeret og kostede 1000 kroner i bøde, og det har kostet mange penge at købe. De penge er tabt, når det bliver konfiskeret. Det synes jeg ikke er i orden, så det er for at udfylde et tomrum, indtil der kommer en holdbar løsning”.

”Jeg synes at medicinsk cannabisbehandling skal undersøges meget grundigere for, om det har en effekt eller ej. Man skal starte nogle forsøg op med medicinsk cannabis eller hvad det nu er, og finde ud af om det virker”.

-Hvorfor skal vi i Danmark genopfinde den dybe tallerken. Fra udlandet er der mange eksempler på at det virker, hvis man skal tro udenlandske medier og fora.

”Du er uhelbredelig syg”
”Det kan du godt sige. Men der er ikke fra udlandet nogen dokumentation for, at cannabisolie virker, men der er masser af gode historier. Det er der altid. Når jeg tager en patient ind, så begynder jeg med at informere om, at der ikke er dokumentation for at det virker. Jeg siger til dem: ”Du har et stort ønske om at få det, for du er uhelbredeligt syg. Du har prøvet nogle andre ting. Du har prøvet smertebehandling, og du taber dig i vægt. Du har det dårligere og dårligere, og du dør snart”. Det er sådan det går de fleste, der er på det niveau”.

”Jeg fortæller dem, at jeg gerne vil ordinere cannabisolie, og dermed give dem mulighed for lovligt at skaffe det. Så skriver jeg en recept ud, som de får. Samtidig får de en blanket med hjem, hvor der står, hvad det er de har fået, hvad det indeholder, hvordan det tages, hvad bivirkningerne kan være og hvad effekten kunne være. Så trapper de ganske langsomt op fra et meget lavt niveau. Samtidigt skal de føre dagbog over eventuelle bivirkninger og effekter”.

-Bliver kemobehandlingen trappet ned i takt med?

”De to behandlinger kører helt parallelt. Der er ikke noget bevis for, at cannabisolie ødelægger noget i en anden slags behandling. Patienterne trapper langsomt op – en gang om ugen til næste dosis. Det jeg giver, er det der hedder THC, så hvis der er noget, der er bevis for, så er det det stof fremfor det andet stof, der hedder CPD”.

”Der er forskellige følsomheder for det. Det viser sig i hvert fald. Og hvis de starter på et meget lavt niveau, så tror jeg ikke, at der er nogen, der har bivirkninger fra begyndelsen. Behandlingen går ud på at trappe patienterne op indtil det virker, hvis det virker. Og så skal de stoppe der og blive på det niveau. Får de bivirkninger uden at det virker, skal de stoppe helt. På bagsiden af den blanket de har modtaget, er der en dagbog, hvor de skal skrive, hvornår de har taget stoffet, hvor store doser og hvad effekt og bivirkninger, der har været. Når de har været i behandling i en måned, inden de skal have en ny recept, ringer jeg dem op og spørger, hvordan det er gået, hvad doser de får, og om det har haft effekt. På den måde har jeg kontrol med det”.

-Kan du mærke en forandring, en bedring eller en forværring?.

”Jeg har patienter, der har det fået det bedre dagen efter, at de var begyndt på behandlingen med cannabisolie. Men der skal forskes meget mere i det. Det kan godt være, at der er noget om snakken. Og hvis der bliver forsket i det, så ved vi hvad der virker, og hvad der ikke virker, hvad bivirkninger er og hvilke doser vi skal ordinere. Det ved man ikke i dag”.


“Med den ene hånd sender politi og toldvæsen bøder ud og konfiskerer det ulovligt importerede. Med den anden hånd giver man danske læger lov til at udskrive det, der i fagsprog hedder magistrelt fremstillet medicin”. 

50% af kræftpatienter helbredes
-På den anden side, så har Kræftens bekæmpelse og hele den branche forsket i kræft i mange år og indsamlet mange millioner, uden at det har flyttet sig. Man har, på trods af de mange penge, endnu ikke fundet løsningen på kræftens gåde.

”Kræftforskningen har flyttet sig meget, og der har været en stor udvikling. Som jeg sagde før, så er der faktisk helbredelse af over halvdelen af patienterne”.

-Det kommer ikke frem i medierne.

”Nej, det er jo heller ikke nogen god historie, men det kunne være fint at få med i Rezonanz.dk”.

”Der har været en stor udvikling indenfor cancerbehandlingen i årenes løb. Behandlingerne bliver mere og mere effektive og mindre og mindre bivirkningsgivende. Det betyder samtidig, at behandlingerne efterhånden bliver mere og mere ambulante, og patienterne tolerer det bedre og bedre”.

”I dag lider patienterne ikke så meget under behandlingen. Mange af de ting vi giver er jo gift for kroppen. Men kræftbehandling i dag betyder, at der er mange flere, der lever meget længere med deres kræftsygdom. Dem er der mange flere af efterhånden. Det betyder samtidig, at vi helbreder flere og flere. Det sidste skud på stammen hedder immunterapi, hvor man skubber til patientens eget immunsystem, så de selv bekæmper deres kræftsygdom”.

Kræft, en livsstilsygdom
-Er øgningen af kræfttilfældene et spejl af den måde vi lever på? Vi er stressede, under pres, skal tjene for mange penge, dagligt befinde os i hamsterhjulet, have karriere etc. Er det en livsstilssygdom?

”Det er det helt sikkert. Men vi har ændret livsvaner. Vi ryger f.eks. ikke nær så meget, som vi gjorde tidligere. Så ja, det er en livsstilssygdom”.

-Det vil sige at hvis man lever et ordentligt liv, og tager den med ro, så er man ikke i farezonen, for jo mere pressset kroppen er, jo mere sårbar er den vel også og dermed modtagelig for nedbrydning?

”Det eneste man mangler er jo garantien, for der er desværre ikke nogen garanti. En del af dem der får kræft er genetisk disponeret for det. De har fra fødslen eller senere hen i livet pådraget sig nogle celledelinger, der bliver forkerte. De såkaldte mutationer. Hvis man f.eks. havde afskaffet tobaksrygning de sidste 10 år, så var der stort set ikke flere lungekræfttilfælde som følge af tobaksrygning. Men der vil stadig være en fjerdedel af dem vi ser i dag, fordi det er mutationer i kroppen der gør, at cellerne deler sig forkert. Det er uforskyldt og har ikke noget med livsstilen at gøre”.

-Hvorfor er det så svært at løse kræftens gåde?

”Fordi det er så kompliceret. Kræft er mange forskellige sygdomme. Måske kan man en dag behandle kræften ved hjælp af dens “fingeraftryk”, uanset hvor den er startet.”

-Hvor langt er I kommet?

”Når det drejer sig om immunterapi er vi nået ca. 10 – 15% af vejen”.

-Hvornår har man løst kræftens gåde?

”Det tror jeg ikke man gør, men jeg kan ikke vide det”.

-Den behandling med cannabis du udøver her på Aros, er det en form for grundforskning?

” Nej, dette er ikke grundforskning, det er blot en registrering for at sikre, at behandlingen bliver givet under kontrollerede forhold”.

”Budskabet er, at jeg gør det her for patientens skyld. Det er ikke noget jeg tjener penge på, udover den halve time, det tager at informere patienterne”.

Copyright:
Tekst og foto: Alexandar Søndergaard, Rezonanz.dk

[poll id=”4″]
Galleri Sinnet Tiwaz
Fotograf Alexandar Søndergaard
Professionelt lydstudio

 

 

2 thoughts on “Cannabisbehandling af kræft på privathospitalet Aros

  • 22. juli 2017 at 08:16
    Permalink

    Jeg har selv kræft i alle knogler,men har indtil nu klaret mig med strålebehandling m.v.Jeg stemmer for Cannabisbehandling, da det skal være en mulighed. Jeg ønsker det ikke selv p.t.

  • 19. juli 2017 at 01:51
    Permalink

    Interessant artikel, tak for det grundige journalistiske arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *