Bogbutik

De Faldne Engle er bogen om hvordan alt gik til. Og om hvordan alt gik galt. Helt galt. Sagen er nemlig at nogen blandede sig i den naturlige evolution, speedede tingene lidt op og hyggede sig gevaldigt med menneskebørnene. Især de kvindelige. Det havde konsekvenser ingen kunne forudse.

Historien om De Faldne Engle er intet mindre end storslået. Her er ikke trukket noget fra og kun lagt lidt til. Det er en omfattende beretning om verdensbilleder og hvor meget de betyder for os hver især og hvor meget de hæmmer os i at se alt der er, som det er.

Der er mange verdensbilleder. Nogle ligner hinanden og så slår vi os sammen i flokke og foreninger. Andre ligner ikke hinanden og så bekriger vi de andres fejlagtige opfattelse af virkeligheden, enten ved at ødelægge ejerne af de forkerte verdensbilleder eller ved at promovere vore egne. Hvis der findes 7 milliarder verdensbilleder (og her tæller vi kun de levende!), hvem sidder så inde med det rigtige?

Selv om det kan se sådan ud, er dette ikke en præsentation af endnu et verdensbillede. Det er historien om hvordan jeg bruger et verdensbillede til at lirke et andet verdensbillede fri. For at blive fri af den matrice, jeg har trukket ned over virkeligheden og som hindrer mit udsyn. For selv at blive fri.

Det er historien om at være lukket inde i et selvskabt fængsel. Fordi mit verdensbillede er min begrænsning. Mit verdensbillede er en mental forestilling, som jeg forveksler med virkeligheden, og min personlige konklusion omkring verdensbilleder er: Den ene historie kan være lige så god som den anden. For hvem har patentet? Og hvor er virkeligheden i virkeligheden?

Følg med ud på en indre verdensomspændende rumrejse. Hold på hat og briller og nyd læsningen….

Og Fanden ta’ mig om ikke det er sandt næsten alt sammen.

 

Læs mere her…